Fjordens dyreliv

Mød os og vores naturformidlings-trailer på Muslingefestivalen i Sundstrup lørdag d. 16. maj 2020 fra kl. 14-16.30.

Vi står klar til at vise dig, hvad fjorden byder på af dyreliv. Vi har levende krebs, krabber, muslinger, rejer og meget mere, som gerne må ses på og røres ved. Som noget nyt i år har vi rørebassin til børnene, så de kan komme helt tæt på. Vi fortæller om dyrenes liv i fjorden – deres levesteder og hvad de spiser.
Vi uddeler smagsprøver på en fjord-paella, som vi laver direkte på havnen over bål med ris, grøntsager og de friske skaldyr.
Kom og vær med til en spændende dag med fokus på fjorden – både for børn og voksne!
Det koster ikke noget, bare mød op.

Rul til toppen