Teknikbanen er klar

Så er teknikbanen klar til teknikkurset!

På to weekender har vi forvandlet den lille skov ved Værestedet i Låstrup til en køreklar teknikbane med mange seje forhindringer: Op- og nedkørsler, drops, bumps, step-ups m.m.skilt-ved-indgangen

Den første weekend knoklede 22 frivillige med at bane vejen gennem skoven med hakker, fræser, motorsave, buskryddere og andet værktøj. Denne weekend lagde vi sidste hånd på sporet og byggede de forhindringer, som kursisterne skal lære at forcere i løbet af kurset, efterhånden som teknikken bliver indøvet. Forhindringerne er af forskellige sværhedsgrader, så der er udfordringer til alle.

 

Vi har allerede mange tilmeldte til de to kurser, der starter op efter nytår. Man kan stadig nå at tilmelde sig på http://fjordklyngen.dk/MTB-kursus/, men man skal nok ikke tøve for længe. På nuværende tidspunkt er der 10 pladser tilbage.

Rul til toppen