Låstrup er beliggende i midten af Fjordklyngen i den nordlige del af Viborg Kommune. Byen ligger smukt på kanten af engdraget langs Simested Å, og mange af husene har udsigt over Hjarbæk Fjord.
Ud over den smukke natur i området, er byen især kendt for sit høje aktivitetsniveau og det store lokale engagement, så trods sin lille størrelse på ca. 200 indbyggere, sker der meget mere end i mange meget større byer.
Omdrejningspunktet for de mange aktiviteter er de lokale foreninger og de mange frivillige der er tilknyttet disse foreninger. De frivillige lægger året rundt et meget stort bidrag til fællesskabet i Låstrup. På den baggrund blev Låstrup i 2014 hædret som Årets lokalområde i Viborg.
Foreninger og grupperinger i Låstrup er bl.a.:
Hertil masser af mindre udvalg der bl.a. står for stisystemer.
Fra Låstrup er der faktisk kun 3 km vej og cykelsti til Skals med gode indkøbsmuligheder, Idrætshal, svømmehal og skole med overbygning. Bus linje 67 kører fra Låstrup med kun 22 minutters transport til Viborg Centrum.
Velkommen til Låstrup